• 20-30 g tørrede svampe
  • 3 dl vand
  • 4 lår med rygstykke
  • salt og peber
  • 25 g smør
  • 2-3 store skalotteløg
  • 1-2 fed hvidløg
  • ¼ liter hvidvin
  • 1½ dl cremefraiche 38 % (eller piskefløde)
  • sovsejævner
  • 250 g friske svampe
  • 2 stilke frisk rosmarin
  • 25 g smør

Tilberedning

Skyl de tørrede svampe, og læg dem i blød i 3 dl vand i mindst 10 min.

Del lårene midt på og krydr med salt og peber.

Brun lårene i en stegegryde i smør, og læg dem på en tallerken.

Pil og hak skalotteløg og hvidløg. Steg dem i gryden i 5 min., og tilsæt de udblødte svampe med væske (hvis det er trompetsvampe hældes væsken væk og erstattes med vand) og vin. Giv det et opkog, mens du rører i gryden.

Læg kyllingestykkerne tilbage i gryden, og lad dem simre under låg ved svag varme i ca. 35 min., til de er møre.

Tag låget af, tilsæt cremefraiche, og kog sovsen igennem. Smag til med salt og peber, og jævn evt. med sovsejævner.

Rens de friske svampe, og del dem evt. Skyl og hak rosmarinnålene. Steg de friske svampe og rosmarin på en pande med smør, krydr med salt og peber, og hæld dem over kyllingen.

Server med rodfrugtmos.