Svampens dag på Kelstrup Naturskole i dag, blev en fantastisk oplevelse.Trods melding om silende regn, var vejrguderne med os, hvilket var heldigt for de mange fremmødte.

Der var flere foreninger tilstede: Natur og Ungdom Kruså, der bl.a. stod for snobrødsbagning. Vesteregnes Svampeforening, der havde guidet svampetur kl. 12.30. Naturhistorisk Forening Sønderjylland, der havde en guidet svampetur kl. 13. "Foreningenen til Svampekundskabens fremme" stod for en flot svampeudstilling i samarbejde med Vesteregnens Svampeforening og en gennemgang af indsamlede svampe efter skovturene. Vesteregnens Svampeforening stod også for smagsprøver på to slags svampesuppe - hummersuppe lavet på Hummerskørhatte og suppe lavet på Karl Johan svampe 😋😋
 
Der var, trods vejrprofeternes negative melding, et enormt fremmøde af både børnefamilier og folk i alle aldre - og der var vist ingen af deltagerne, der tog hjem med tom kurv.
Store mængder af Karl Johan, Brunstokkede Rørhatte, Indigo Rørhatte og...👍🍀.
 
Regnar Sørensen