Mange svampefund i Klosterhede Plantage
- Detaljer
16 medlemmer af Vesteregnens Svampeforening deltog i weekendens svampetur til Klosterhede Plantage. Det var ikke med de store forventninger til svampefund vi tog i skoven. Ja, det var begrænset med de gode spisesvampe, men der var lidt Kantereller og Carl Johan. Det var tydelige tegn på, at rørhattene var på vej op. Til gengæld fandt vi mange forskellige svampe. Det vrimlede med Grå slimslør og Lærkerørhat. Der var mange Orangekanterel og Gråhvid melhat. Vi bestemte i alt 35 forskellige svampearter, hvor de fleste kun blev fundet i enkelte eksemplarer. Det var eksempelvis Lille Blodchampignon, Purpur væbnerhat, Hummer skørhat, Blomkålsvamp og Sodfarvet skærmhat.
Der var et flot, mildt og solrigt vejr. Humøret var højt og maden vi tilberedte var fortræffelig og indtaget på de smukt pyntede borde. Tak for en dejlig weekendtur.
Det var dog sidste gang vi har overnattet i Oddehus, da stedet er til salg. Bestyrelsen har kig på et andet overnatningssted. Så snart vi har en aftale på plads, orienterer vi medlemmerne om stedet og tidspunktet for weekendturen i 2023 i en nyhedsmail.
Regnar Sørensen
Svampene venter på væde
- Detaljer
I svampefgoreningens tur til Revsø Skov søndag den 18.09.2022 deltog 7 medlemmer. Svampene venter stadig på regn efter lang tids tørke. Der er dog begyndt at vise sig enkelte svampe. Der blev fundet Høsletsvamp, Sodfarvet skærmhat, Løvfladhat, Orange kanterel og Tragt skørhat samt rødblad og flere poresvampe. Dog ingen gode spisesvampe endnu. Vejret var godt og vi havde en skøn gåtur i skoven. Madpakken blev spist, mens snakken gik. Det sociale er også en del af at samles i skoven og nyde den friske luft i selskab med andre svampeinteresserede.
Regnar Sørensen
Hønning plantage var gavmild
- Detaljer
Tak til de 11 deltagere i turen den 31.07.2022 til Hønning Plantage. Det blev en både hyggelig og givtig tur. Det var kantarellerne, der var fokus på. Det var ikke de store mængder, men alle fik noget med hjem. Der kom også skørhatte og rødmende fluesvampe med hjem. Der blev i alt fundet 14 navngivne arter.
Lene Illum/Regnar Sørensen
Stenbæk plantage gav fin lille svampehøst
- Detaljer
Lørdagens tur den 06.08.2022 til Stenbæk plantage var hyggelig med en fin lille høst af kantareller, lærkerørhat og enkelte prægtige skørhatte.
Det er stadig for tørt til de fleste rørhatte.
Vi var 7 deltagere på turen.
Lene Illum/Regnar Sørensen
God høst på Rømø
- Detaljer
Sommerens første svampetur, der i dag den 23.07.2022 gik til Vråby Plantage, gav en uventet god høst af Prægtig Skørhat trods de seneste ugers tørke.
De 16 fremmødte fandt mange og gode Prægtig Skørhat, som de nu skal have tilberedt til gode måltider.
Her på hjemmesiden under "Opskrifter"/"Vegetarretter" er der lagt en ny opskrift på "Prægtig Skørhat Ragout" og "Risotto med svampe". Prægtig Skørhat kan også anvendes i supper. Se opskrifter under "Fonder, supper og sovse".
Næste svampetur er søndag den 31.07.2022 kl.10:00, og den går til Hønning Plantage. Se på hjemmesiden under "Aktiviteter 2022" .
Jeg håber vi ses.
Regnar Sørensen