Vesteregnens Svampeforening har nu afhold det sidste arangement i 2019, en meget vellykket julefrokost i Løjt Kirkeby spejderhytte. 38 medlemmer kunne nyde et vel tilrettelagt arrangement med en udsøgt god frokost. Stor ros til arrangørerne.

Sæsonen har været lidt blandet hvad svampe angår. Det startede i foråret og først på sommeren med meget få svampe grundet tørke. Med regnens komme i august måned begyndte svampene at vise sig. Men regnen faldt noget spredt over det syd- og sønderjyske, så der var store forskelle fra egn til egn. September blev en rimelig god svampemåned. På foreningens weekendtur midt i september til Klosterhede Plantage blev der fundet mange kantereller, tragtkanterel og en del rørhatte. Med den megen nedbør blev oktober en meget god svampemåned. Der blev fundet mange tragtkanterel, stor trompethat, pigsvampe og brunstokket rørhat. Der kan stadig her i november måned findes spiselige svampe i skovene.

Det første arrangement i 2020 er den ordinære generalforsamling, der afholdes søndag den 23.02.2020 kl. 12:00 i Medborgerhuset i cafeen, Østergade 63A, 6270 Tønder.